|
Jens Fuglsang
& Rêve Bohème
The Sound // The Music
Forestil dig lyden af sprøde guitartoner fra den lokale jazzhelt
Django Reinhardt der sidder og jammer på sin stamcafé
i en lille sidegade i Paris. Pludselig kommer en ung Frank Sinatra
slentrende forbi, og han stikker hovedet ind og begynder at synge
med!
Dette scenario har givet inspiration til Jens Fuglsang & Rêve
Bohème’s sound og musik der med Django-guitarer, vokal,
og mundharpe helt i front bedst kan beskrives som en opdateret version
af ’hot swinging vocal gypsy jazz”.
Jens Fuglsang & Rêve Bohème’s musikalske
udgangspunkt er først og fremmest arven fra Django Reinhardt
og den europæiske String Swing-musik fra 1930’erne kombineret
med den amerikanske jazzsanger-tradition. Med et repertoire, der
rummer Django-numre, egne kompositioner og standards har Jens Fuglsang
& Rêve Bohème udviklet en moderne, udadvendt og
dynamisk stil, der gør dem til en af Skandinaviens fineste
eksponenter inden for denne krævende og traditionsbundne genre.
Besætningen er: Jens Fuglsang (vokal & leadguitar), Finn
Poulsen (mundharmonika),
Robert Pilgaard (rytmeguitar) and Jesper Riis (bas).
The
Band // The Story
Gennem årene har Rêve Bohème optrådt i
mange musikalske sammenhænge med forskellige besætninger.
Deres fusion mellem de nord- og sydeuropæiske musiktraditioner
har skabt et unikt musikalsk univers som kan høres på
deres fire cd-udgivelser: Café Django 2009 (Calibrated),
Best of Rêve Bohème 2007 (Hot Club Records), Django’s
Dream 2005 (Calibrated) og Django Jalousie 2002 (Cope). På
disse cd’er medvirker Jens Fuglsang, Robert Pilgaard samt
Kasper Fredholm (sax), Morten Ravn (bas) som fast gruppe med gæstesolister
som Karina Kappel, Lise Haavik (vokal), Knut Haavik (perc) og Bjarke
Falgren (violin) m.fl.
Rêve Bohème debuterede i Paris i 1999 på Gypsy
Jazz-restauranten Bistro d´Eustache og har de sidste 8 år
turneret i Europa og været aktive i det internationale gypsy
jazz miljø. Her har orkestret optrådt med internationale
gypsy jazz-artister som Robin Nolan, Andreas Öberg, Jon Larsen
& Hot Club Norvege,, Dorado Schmidt, Basily, Paulus Schäfer,
Angelo Debarre, Gary Potter, Biel Ballester samt de fleste danske
Django-inspirerede jazzmusikere.
|